Det ny kunstcenter Danish Contemporary vil give plads til de rigtig store installationer og den teknisk krævende samtidskunst.
|
Mens der rundt om i Europa bygges store huse til ny kunst, mangler Danmark en udstillingsplatform for den teknisk krævende installationskunst samt monumentale udedørs værker. Selv om hovedstadsområdet rummer fem kunsthaller samt Louisiana og Arken som scene for samtidskunsten, har ingen af dem plads til de rigtig store installationer som f.eks. Cronhammers store monumenter.
Det bliver der nu rådet bod på af den nyetablerede selvejende institution, Danish Contemporary, som i samarbejde med Statens Kunstfond, Den Obelske Familiefond, Region Sjælland og Vordingborg Kommune vil skabe en ny kunsthal - eller et kunstcenter, som det hedder på Farø – tæt op ad Farø-broerne og motorvej E47.
Det er Vordingborg Kommunes plan at transformere Farø fra et parkerings- og motorvejsrasteplads til et kvarter med restauranter og kreativitet, som det for eksempel tidligere er sket med halvøen Boring, der har forvandlet sig fra en olielager-ø til et kreativt udstillingsmekka, der skyder ud i Elben ved den tyske storby Bremen. Frem til 2017 eksperimenteres der arkitekturmæssigt og planmæssigt med forskellige formater for at afdække, hvad der på længere sigt vil fungere bedst som helhed.
Fra papirhal til kunsthal Farø, som ligger centralt ved afkørslen fra E47 – midt imellem de to Farøbroer og er fortrinsvis kendt for Henning Larsens gamle grå bygning og Burgeren ”Bogø Special”, der serveres med bløde løg og Bearnaise. I tidligere tider var øen nærmest utilgængelig for offentligheden, men er efter Farøbroernes bygning blevet et kendt rastested for Europas mobilcars, men nu vil man gerne anvende øen til mere folkelige og kulturelle formål.
Bl.a. dette kunstværk af Cronhammers ønskes opført på Farø
I Vordingborg Kommunes fremtidige planer for Farø opereres blandt andet med et areal på 15.000 m2 til kunstformål, og det er dette areal, Danish Contemporary skal udfylde med værker, som ikke kan rummes i de eksisterende kunstrammer i København.
Toårig prøveballon I første omgang bliver der tale om en prøveperiode på to år inde i de eksisterende bygninger og opførelsen af en enkelt monumental skulptur udendørs, som skal vise, om der faktisk er et reelt behov og et publikum til en kunsthal og kunstcenter af den størrelse, og om det kan lade sig gøre at skabe en synergi med det eksisterende miljø på Farø. Hvis ambitionen holder, vil den gamle bygning efter prøveperioden blive revet ned og en helt ny kunsthal blive bygget. Det er tidligere direktør for og initiativtager til ARoS i Aarhus, Jens Erik Sørensen, som skal stå i spidsen for etableringen af det nye kunstcenter. Inspirationen har han blandt andet fra museet Palais de Tokyo, som ligger ved Seinen mellem Eiffeltårnet og Champs-Elysées i Paris, og som ligeledes fungerer i synergi med et rekreativt og kreativt miljø og har haft stor succes med blandt andet at holde midnatsåbent. Et eksempel, som også skal efterfølges på Farø.
Det Obelske Familiefond har støttet pilotprojektet med 3 mio. kr. frem til 2017. Overtagelsen er planlagt til juni 2016, hvorefter der forventes at være klar til den store åbningsudstilling i august i forbindelse med Chart og Danish Art Week.
HER FINDER DU FLERE AF ALVERDENS NYHEDER
Alverdens Nyheder har ingen intention om at have den mindste tilknytning til virkelige begivenheder og benytter sig af det pure opspind. Er der nogen form for lighed med virkelighedens personer og hændelser må det tilskrives rent held. |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|