Linus, Asger, Daniel og Frederik er Sjællandsmestre

Af Sanne Hoff , Bogø IF Volleyball
30. april 2016 18:13


Linus, Asger, Daniel, Frederik og træner Lars. Foto: Sanne Hoff
Bogøs seje volleyball-drenge Linus, Asger, Daniel og Frederik fra 6. klasse tog sammen med deres træner, Lars Lejre, lørdag morgen til Ballerup Superarena for at dyste om Sjællandsmesterskaberne.
Sjældent har vi oplevet drengene spille så koncentreret, hvilket da også gav pote i form af en flot og velfortjent guldmedalje i A-rækken.

De besejrede blandt andet et hold fra Roskilde i semifinalen, hvilket i øvrigt var en 3-sæts-gyser af format, som blodtrykket kun lige kunne klare. I finalen blev det til en overbevisende sejr over Rødovre i 2 sæt.

Med så fokuserede drenge på banen er det ingen sag at tilbringe 6-7 timer i en hal.

Stort tillykke til drengene og deres træner.

Sanne Hoff





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.