Nyt om den gamle kane i Bogø Mølle

Af Vivian Skov , Bogø Møllelaug
13. maj 2016 10:12


Den gamle kane der står på møllen. Foto: KWP
Vi har tidligere spurgt ind til den gamle kane der står i Bogø Mølle. Det har fået Ole Breitenstein til at henvende sig til Møllelauget med følgende oplysninger.
"Kanen stammer vistnok fra Bogø Møllegård, hvor den har stået i ”Loen”, formentlig indtil gården er blevet solgt, og derefter sat op på Møllen.

Kanen blev brugt i de meget hårde vintre fra 1940-1943 til at transportere mælkejunger fra Møllegården og ud til landevejen om morgenen. Der var et afsætnings sted ude ved vejen hvor mælken fra gården skulle ud inden en bestemt tid. Senere på dagen blev jungerne hentet samme sted med ”Valle” til grisene.

Samtidig blev Kanen brugt til at transportere mel til de to bagere, Thomsen og Nielsen, på øen under krigen.

Kanen blev trukket af en hest."





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.