INVITATION TIL KICK OFF

Af Vordingborg Kommune
18. maj 2016 04:56


Forhave på forkant
HVORDAN SKABER VI DEN BEDST TÆNKELIGE SAMARBEJDSMODEL LOKALRÅD, LOKALE AKTØRER OG BORGERE IMELLEM I VORDINGBORG KOMMUNE? DET VIL VI GERNE HAVE DINE INPUT TIL.
Vordingborg Kommune inviterer til kick off på projektet `Forhave på Forkant´, der har som mål at styrke samarbejdet mellem lokalråd, lokale aktører og borgere i kommunen.

På kick off vil du blive introduceret til projektet, få indblik i
resultaterne af en større vidensindsamling lavet med afsæt i
projektmålet og præsenteret for projektets politiske visioner.

Sammen med projektgruppen vil du undervejs drøfte potentialer,
muligheder og udfordringer og komme med input til, hvordan vi i
fællesskab kan skabe grundlaget for en ny fælles kultur og struktur
for samarbejdet.

Tirsdag d. 31. maj, kl. 17.00-20.00
DGI Huset Panteren, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg

Tilmeld dig senest d. 25. maj til projektkoordinator
Karsten Kolle på kako@vordingborg.dk

Find mere information på www.vordingborg.dk/paa-forkant

PROGRAM
17.00 Velkomst og introduktion
Vision og introduktion til `Forhave på Forkant´ og kobling til
Vision 2030 v. Udvalgsformand Thomas Christfort.

Formål med kick off og program v. Zakia Elvang fra
konsulenthuset Spark.

17.30 Præsentation af projektet, viden og kvalificering
Introduktion til resultater fra vidensindsamling
v. Charlotte Hassø fra Hassø Consulting.

Pause & sandwich

18.30 Ambition og idéer
Ambitioner for og idéer til udviklingen af samarbejdet mellem
lokalområderne - og lokalrådenes rolle heri v. Zakia Elvang.

19.30 Refleksion og afrunding

20.00 Tak for i dag

`Forhave på Forkant´ gennemføres som en del af kampagnen 'På forkant’, som Erhvervs- og Vækstministeriet ved Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania står bag. Målet med kampagnen er at understøtte en positiv udvikling til gavn for hele Danmark.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.