På vej mod Berlin

Af Regitze & Johnny Jensen
31. maj 2016 07:42


Regitze & Johnny på vej mod Berlin
I december måned kunne vi fortælle at vi har fået startnummer til det eftertragtede Berlin Marathon. Vi er for længst krøbet i arbejdstøjet og er ved at opbygge formen til strabadserne den 25. september.
Vi har fået fine røde Danmarkstrøjer fra Løberen i Roskilde og vi har fået påtrykt navne hos LF trykteam.
Andre gode venner her på Bogø har hjulpet os med indkvartering i Berlin og alt kører lige nu som det skal.

Det bliver en sommer hvor løb kommer til at dominere meget i vores hverdag ligesom vi i vores sommerferie må have løbeskoene med. Motivationen er helt i top.

Når vi kommer længere hen på sommeren vil vi løbe fra Enø til Næstved og tilbage igen til Enø hvor en kold dukkert venter på stranden. Her vil vi invitere andre motionister med som har lyst til at løbe 21 Km eller måske cykle? Dette annonceres når vi nærmer os.
Den 18 september deltager vi i CPH Half som er en halv Marathon i København som bliver den sidste tur inden Berlin.

Lysten til at løbe Marathon blev tændt sidste år hvor vi løb 42 km på Farø Broløb.



Glade løbehilsner
Regitze og Johnny





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.