Bogø Køkkenets fællesspisning i juni måned fandt sted i Farmors Have. På menuen var økologisk kylling, som Farmor havde hjulpet med at skaffe fra ”#lollandfalsterlovestorm” aka Dalbakkegaard, og så selvfølgelig lækre salater til vegetarerne (og alle os andre).
|
Foruden den velsmagende kylling, tilberedt af Dr. i kyllingespyd emeritus K. Sørensen, var følgende salater på menuen: Bulgursalat med løg, tomater, agurk, peberfrugt samt frisk persille. Spidskålsalat med melon, tomater samt ristede hasselnødder. Fuldkorns-pastasalat med pesto, salat og cherrytomater. Dertil serveredes broccolibuketter samt grønne ærter.
Freja havde bagt de lækreste flutes med henholdsvis tomat og basilikum samt timian, rosmarin, pyramide salt samt hvidløgsolie.
Tak til Farmors Have for at huse os.
Se billeder her
Vi ses i Bogø Køkkenet.
Venlig hilsen dagens Kokketeam Dorte, Sus, Thine, Karen Margrethe, Freja, Henrik, Kjeld samt Kim |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|