På kajen på Bogø Havn kunne man i dag opleve Rebslager Peter Jensen, sammen med medlemmer af Bogø Kvase Lag, slå reb til åledrivkvasen KAREN. Peter havde opsat en ca. 50 meter lang rebslagerbane, og så blev der gået til den.
Efter rebslagningen blev der slået nye fortøjninger i kunsthamp til ”damen”.
|
Faget Rebslagning var kendt også i forhistorisk tid og formentlig udviklet af bønders og fiskeres husflid, men det er først omtalt forholdsvis sent, idet det eneste danske lav, der kendes fra middelalderen, er Malmøs, der har lavsartikler fra 1412. Rebslageri er et stærkt arealkrævende fag, jf. den lange reberbane, hvis eksistens endnu afspejles i gadenavne i mere end en snes danske købstæder. Reberbanerne, der typisk først blev overdækket fra slutningen af 1800-t., var som regel ca. 100 m lange; længere baner, der kunne være op til 330 m lange, fremstillede tovværk til søfart og lå i flere kystbyer.
Som materiale til rebslagning blev bast fra 1300-t. efterhånden afløst af hamp, Cannabis sativa, der fra 1500-t. blev importeret fra Rusland og Baltikum; fra anden halvdel af 1800-t. benyttedes også manilla, Musa textilis, den såkaldte manilahamp. Man har desuden anvendt hør, jute, bomuld, og sisal samt under 2. Verdenskrig også papir. I midten af 1800-t. begyndte man at anvende tråd af jern og i 1900-t. også i stigende omfang kunststoffer.
Rebslagning foregik ved, at hampen blev heglet i reberbanens heglekammer. De heglede fibre eller taver blev samlet i en dis, dvs. et bundt. Derefter foregik spindeprocessen ved, at rebslageren med disen på sin mave holdt det spundne garn med hånden, mens han gik baglæns ned ad banen, og hjuldrejeren drev spindehjulet.
I slutningen af 1800-t. indførte mange mindre reberbaner selvtrækkermaskinen, hvorved hjuldrejeren kunne undværes ved spindeprocessen. Garner og tovværk blev friholdt af jorden under arbejdsprocessen ved at ligge på mikker, dvs. trækamme placeret med 10-15 m afstand langs banens sider. Garnerne blev løbet eller snøret sammen til såkaldte dugter eller kordeler, og 3-4 dugter blev slået sammen til en line eller et tov. I tykt tovværk indgår op til flere hundrede garner. Denne arbejdsproces blev midt i 1900-t. afløst af mekaniseret produktion.
Se billeder her
Kilde: denstoredanske.dk |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|