Karin Hansen forærer Bogø et flot anker

Af Frede Jensen-Nielsen , Bogø Portalen
1. juli 2016 09:23


Ankeret der er en gave fra Karin Hansen til Bogø. Foto: FJN
Karin Hansen har foræret Bogø et flot gammelt anker. Ankeret har fulgt Karin i mange år, og har sidst ligget i haven på Bogø Hovedgade 103. Nu er Karin fraflyttet adressen og ønskede i den henseende, at forære ankeret til Bogø.
I dag var så flyttedag. Kjeld Nielsen fra Bogø Maskinstation flyttede ankeret sammen med Kjeld Sørensen fra Lokalrådet. Hvor den endelige placering af ankeret bliver er endnu ikke afklaret. Indtil den beslutning er taget ligger ankeret nu på græsarealet ved Skånningen.

Ankeret er fisket op fra havets bund af Karins far Jensenius Hansen kaldet ”Dykkeren fra Bogø”.

Tak til Karin for den flotte gave til Bogø og til Mia Gerdrup for, at formidle kontakten.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.