Løbetur på Golden Mile

Af Regitze og Johnny
11. juli 2016 18:10


Golden Mile. Foto: Regitze Dejnbjerg Jensen
For nylig var vi på en ferietur til Marbella som ligger i Sydspanien. Selvfølgelig var løbeskoene pakket med ned i bagagen så den gode løbeform kunne holdes ved lige.
En tidlig onsdag morgen stod vi op og iklædte os løbetøj, spiste lidt banan og Yoghurt og så af sted.

Vi løb fra Marbella By og ud til havnebyen Puerto Banus. Strækningen som løber langs vandet kaldes for Golden Mile som er en kyststrækning hvor jetsettet udlever deres liv.

Man kalder det Golden Mile fordi at sandet har et gyldent skær ligesom guld når solen stråler ned på det.

Her er kæmpe paladser og luksushoteller hvor især rige arabere er til stede. Ud over at det er en meget smuk rute at løbe på er det samtidig et udstillingsvindue for løbere til at vise sig i det sidste nye outfit inden for løb og fitness. Alene det er en stor fornøjelse at beskue. Endvidere er der langs ruten opstillet outdoor fitness 5 steder som benyttes flittigt i de tidlige morgentimer. Vi løb på grus som kommunen vander tidligt om morgenen så det ikke støver når mange motionister løber igennem. For der er mange der løber om morgenen her, flere måske nok bare for at blive set i det sidste nye.

Turen ud og hjem var 11,3 km – det var 20 grader og luftfugtigheden var 78%.

Det gav alligevel noget sved på panden så en kold dusch var lige hvad vi trænge til da vi kom hjem.

Regitze havde sin telefon med og nåede lige at snuppe et billede ude fra ruten.

Glade løbehilsner
Regitze og Johnny





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.