Når nogen gør noget for andre - bare fordi de kan (og vil)...

Af Ragnhild Overgaard , Bogø Portalen
24. juli 2016 18:52


Vandrutchebane på Skånningen. Foto: Jesper Heien
Der er mange ildsjæle på Bogø der ønsker, at gøre noget for andre. En af de ildsjæle er Jesper Heien.
Der er ved flere lejligheder samlet penge ind til aktiviteter på Skånningen. Badehuset, bænke og badetrappe til de mindste er tidligere skabt på frivillig basis. Det sidste initiativ kommer, måske ikke overraskende, fra Jesper Heien. Han har taget initiativ til endnu en indsamling. Midlerne har nu udmyntet sig i yderligere 2 bænke opsat på Skånningen.

Derudover har Allan Tjørnemark skænket en rutchebane, og Anders M. en dejlig bøtte, hvilket har udmyntet sig i en "Vandrutchebane" til de mindste.

Jesper Heien opfordrer via Facebookgruppen "Bogø Brugt Børs" til, at bruge tingene med respekt, til at passe på hinanden og samtidig takker han for den støtte der er blevet givet.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.