Minigolf på Bogø Kro

Af S. Boldt , Bogø Portalen
27. juli 2016 08:08


Snart er der minigolf på Bogø kro
Inden længe har Bogø sin første minigolf bane. Det er de foretagsomme mennesker på Bogø Kro der får anlagt en minigolfbane på området bag kroen.
Charlotte fra Bogø Kro oplyser, at banen vil blive indviet fredag den 5. august kl. 17:00. Indvielsen fejres med små tapas samt et glas Sangria. Der vil være sodavand og is til børnene.

Efter åbningen kl. 17:00 vil der være en minigolf turnering. Vinderen vil få udleveret en kurv med diverse drikkevarer samt et gavekort til en middag for to på kroen.

På dagen serverer kroen en Golfmenu til kun kr. 149.

Senere på aftenen træder AFTERBURN, med Jørgen Houmøller på guitar, op på kroen.

For bordbestilling og ved spørgsmål venligst kontakt Bogø Kro på telefon: 34 11 00 20

Læs mere på Bogø kro´s hjemmeside

PS: Bogø Portalen har valgt ikke at arrangere Fredagsbar denne dag. I stedet opfordrer vi alle til, at kigge forbi Bogø Kro til et spil minigolf etc.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.