På vej mod Berlin - Generalprøven

Af Regitze og Johnny
5. september 2016 10:56


Regitze & Johnny på vej mod Berlin
I skrivende stund er der blot to uger og seks dage til start til Berlin Marathon.
Vi har fået startnummer hhv. 22954 og 22983 som fysisk skal afhentes i Berlin i dagende inden selve løbet.
Det betyder at vi rejser af sted den 22 september.

I lørdags havde vi en såkaldt generalprøve idet vi var på en 30 km løbetur rundt omkring på Bogø hvor vi også flashede vores rød hvide DK trøjer.

Det gik rigtigt godt, dog fandt vi ud af at der lige skal et par små justeringer til i form af kulhydrat indtag. Det er jo godt, det er det man bruger sådan en test til.

Det ser ud til at Marathon formen kommer til at toppe på det rigtige tidspunkt og indtil nu har vi løbet skadefrit igennem 24 ugers Marathon træning.

Fra nu af bliver løberuterne kortere så vi får restitueret korrekt op til den store dag. Dog har vi lige CPH Half den 18 september, ugen før Berlin som er et halv Marathon løb i København.
Det bliver formentlig den sidste løbetur inden Berlin.

Regitze og Johnny





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.