Ny lokalplan for erhvervsområde

Af Vordingborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget
7. oktober 2016 13:39


Afkørsel 41. Visualisering: vordingborg.dk
Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at igangsætte ny planlægning for erhvervsområdet ved afkørsel 41.

Konkret efterspørges forbedrede muligheder for skiltning og færre krav til byggeriets udformning. Der er også en efterspørgsel på at etablere butik i tilknytning til en virksomhed samt mulighed for café/restaurant.

Planloven giver mulighed for at etablere mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Mindre butikker i denne kategori vurderes at passe til områdets øvrige mulige erhvervstyper. Mulighed for café eller restaurant vil for eksempel være oplagt i tilknytning til en tankstation.

Byggehøjden i nuværende lokalplan er på maksimalt 8,5 meter. Denne begrænsning vanskeliggør anvendelse til lagerfaciliteter, og i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan, vil der blive vurderet på fremtidige byggehøjder.

Inden for rammerne af den forventede reviderede planlov, vil lokalplanarbejdet have fokus på, at opnå størst mulig fleksibilitet i den videre udbygning og udvikling af erhvervsområdet.

Kilde: vordingborg.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.