Fredag den 11. november var det igen tid til at smage på Dagli´ Brugsen på Bogø. Det skete i forbindelse med Brugsens Open By Night arrangement, hvor der var åbent ”hele natten” lige til kl. 22:00.
|
Fra kl. 18-22 var der ekstra gode tilbud at hente. Svinekam, hamburgerryg, kartofler, ost, køkken- og toiletruller og Haribo slikposer var blot noget af det, der var ekstra gode priser på hele aftenen. Derudover var der fra kl 20-21 kalvefilet til under halv pris. Den sidste time kunne man endvidere shoppe 12 poser Blå Cirkel kaffe til sølle 275 kr. Igen i år var der super tilbud i vinafdelingen hvor der var 25% rabat - og det også på i forvejen nedsatte varer.
Der var smagsprøver på forskellige oste, rødvin, juleøl, chokolade, samt forskellige økologiske drikke med f.eks. ginger/lemon og hyldeblomst smag. Møn Drageé var igen i år på plads i brugsen med masser af lækkerier.
OK var ligeledes på plads med en stand. Her var bl.a. mulighed for, at vinde et gavekort på 500 kr. til benzin/diesel. Jeg kom til at tænke på, om der er nogen på denne ø, uden et COOP og/eller et OK kort...
Se billeder her |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|