Til alle frivillige over 60 år, der er gået på pension

Af Merete Fænø Fohlmann, Kultur-/fritidskonsulent
6. december 2016 08:32


Velux Fonden støtter frivillige over 60 år
Er du aktiv frivillig, over 60 år og ikke længere aktiv på arbejdsmarkedet, så er dette måske interessant for dig.

VELUX Fonden kommer til Vordingborg og fortæller, hvordan de støtter aktive ældre i deres frivillige arbejde.

Kom og hør til hvad og hvordan du kan søge VELUX FONDEN onsdag den 25. januar 2017 kl. 13:00-14:30 på Rådhuset i Vordingborg, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Tilmelding senest den 20. januar 2017. Tilmeld dig på mefo@vordingborg.dk

Et af VELUX FONDENs vigtigste formål er “at tilskynde og opmuntre ældre mennesker til at gøre en aktiv indsats”.

HVEM KAN SØGE FONDEN?
- Aktive ældre over 60 år, der ikke længere er erhvervsaktive.
- Enkeltpersoner eller grupper af ældre, der udfører samfundsnyttige aktiviteter.

HVAD KAN DER SØGES OM?
- Aktiviteter, der kan opmuntre ældre til at gøre en særlig aktiv og samfundsnyttig indsats, dvs. den ekstra indsats, nogle ældre yder som frivillig instruktør, bestyrelsesmedlem el.lign., der muliggør andres aktivitet og samvær
- Projekter, hvor ’ældre hjælper ældre’, dvs. hvor ressourcestærke ældre indbyder andre ældre til forskellige fælles aktiviteter
- Projekter, hvor ’ældre hjælper andre’, støttes også.

VI STØTTER MEGET, MEN IKKE ALT
Det er ikke muligt at søge til:
- Løn og honorar til den/de aktive ældre
- Drift – årlige løbende udgifter, forplejning
- Videreførelse af tidligere erhvervsmæssig karriere
- Allerede afholdte udgifter og udgifter, foreningen med rimelighed selv kan afholde.

Hent folder hvor du finder mere information om VELUX FONDENs støtte til ældre.

Merete Fænø Fohlmann
Kultur- og fritidskonsulent

Telefon: 55362024
mefo@vordingborg.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.