Tak for opbakningen
Du/I er med på listen over ’KARENs Venner’ der er en mail-liste over dem der på den ene eller anden måde har støttet KAREN og Bogø Kvase Lag.
|
På den måde kan vi også over nettet sige tak for opbakningen, og samtidig orientere om hvordan det går med det gode skib og Lagets indsats for at leve op til formålsparagraffen:
§3. Formål - At bevare og sejle drivkvasen K1054 KAREN under videst muligt hensyn til skibets kulturhistoriske værdi, så bevaringsværdigheden og den folkeoplysende formidling fastholdes, til glæde for alle på søfartsøen Bogø, og hvor KAREN ellers sejler hen. - Primært sejladsområde er farvandene omkring Bogø fra Nyord til Fejø. - Deltagelse i Træskibs Sammenslutningens stævner i nærområdet, samt drivkvasetræf i ind- og udland, har høj prioritet.
Skibslaget afholder ordinær generalforsamling når sejlsæsonen er slut, og KAREN er sat på land under sit vintertelt. Der bliver gjort status, og bestyrelsens beretning er derfor den bedste orientering der kan gives om årets gang.
Beretning 2016 er derfor vedhæftet, og med denne julehilsen vil Bogø Kvase Lag ønske et godt nytår til KARENs gamle og nye Venner - det har været dejligt at opleve den store opbakning – tak for det.
Beretning 2016 han hentes her
Christian Rosdahl Bestyrelsens tovholder på listen over ’KARENs tak for hjælpen Venner’
Arne Gotved Formand
|
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|