Søfartsøen Bogø - Dialogmøde 2017

Af Benny Knudsen , Bogø & Farø Lokalforum
10. januar 2017 12:04


Kom til dialogmøde den 17. januar
Vores fælles vision for Bogøs fremtid ligger i din postkasse. Er du sommerhusejer, kommer den til foråret. Du kan hente et eksemplar i Brugsen.

Planen har tre hovedoverskrifter, nemlig flot natur, levende kultur og attraktiv bosættelse.

Der har boet mennesker på Bogø i stenalderen og har gjort det lige siden. Bønder, fiskere og søfolk. Siden hen også håndværkere og handlende. I mere end hundrede år, har vi været en skoleø. Befolkningen er bredt sammensat, og der er mange børnefamilier.

Udviklingsplanen angiver retningen for den udvikling, vi ønsker. Der er også konkrete initiativer for den nære fremtid. Men mange planer kender vi ikke endnu. Vi har mange resurser på Bogø. Der er hele tiden nye tiltag.

Lokalrådet prøver at samle og koordinere initiativerne, men det egentlige arbejde ligger i foreningerne. Vi kan også nedsætte arbejdsgrupper med bestemte emner. Vi støtter med gode råd og har også mulighed for at hjælpe økonomisk.

tirsdag den 17. januar 2017 kl. 19 holder vi dialogmøde i Leonardo, Bogø Kostskole. Dialogmøder holdes en gang om året. Her mødes bogøerne med medlemmer af kommunalbestyrelsen. Vi skal fortælle dem om vores ønsker, og politikerne skal fortælle os, hvordan kommunen spiller ind i den udvikling.

Du kan være med til at gøre det til et møde, der kan udpege de muligheder og de udfordringer, vi har foran os. Det kan blive spændende.

Hent Søfartsøen Bogø udviklingsplan i PDF version






Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.