Vordingborg Kommune på vej mod et ungdomsråd

Af Vordingborg Kommune
3. februar 2017 14:13


Arbejdet med at samle et ungdomsråd i Vordingborg Kommune går nu i gang
Nu iværksættes arbejdet med at etablere Vordingborg Kommunes nye ungdomsråd.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at etablere et ungdomsråd, som skal skabe en større involvering af unge, og sikre at kommunens unge borgere, dvs. elever fra udskolingen bliver hørt.

Man kan sidde i rådet til man fylder 18 år, og der er lagt op til en åben model hvor ungdomsrådet selv vælger, hvilke områder de ønsker at arbejde med.

Ungdomsrådet afløser det ungeråd, som blev etableret i 2014 og skal, som også ungerådet var det, integreres i Vordingborg Ungdomsskole. Der knyttes medarbejderressourcer svarende til ½ årsværk til rådet, som bliver understøttet med administrativ og procesbistand til deres arbejde.

Der vil blive valg på de fem distriktsskoler, Kalvehave Skole og Børnehus, Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse, privat- og friskoler i Vordingborg Kommune vil også blive opfordret til at indgå i rådet.

Der afsættes en samlet ramme på 50.000 kr. årligt til ungdomsrådet, der skal dække både drift og mulige aktiviteter.

Ungdomsrådet etableres i første omgang på forsøgsbasis frem til foråret 2018.

Kilde: Vordingborg.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.