Forrygende støttearrangement for Navigationsskolen

Af Bestyrelsen , D.S.I. Bogø Navigationsskole
20. februar 2017 13:36


Bogø Navigationsskole tegnet af Esther på 7 år
Søndag havde bestyrelsen i D.S.I Bogø Navigationsskole inviteret til Støttearrangement i Bogø IF´s klubhus. Allerede fra start var der fest i klubhuset. Det sørgede de lokale Dikkedar for med en forrygende koncert.
Efter koncerten fortalte Lisbeth Willum Caspersen, bakket op af de tilstedeværende Mia Gerdrup og Svend Aage Christensen fra Bogø Lokalhistoriske Forening, om Navigationsskolens historie og de mennesker der havde studeret der.

Hele dagen var der workshop for børn i alle aldre. Her kunne der bygges med lego og man kunne tegne fremtidens Navigationsskole.

Der blev solgt "Navi-Dogs", sponseret af Dagli´ Brugsen, til en 50ér inkl. medlemsskab.

Slutteligt gav Jørgen Houmøller en akustisk koncert.

Arrangørerne er ovenud tilfredse med resultatet.

Der er pt. 128 medlemmer af D.S.I Bogø Navigationsskole.

Du kan stadig melde dig ind og underskrive dit bidragsdokument. Du finder information om hvordan via navigationsskole.bogø.eu

Vi opfordrer alle til at deltage i "Fællesmøde om DIG og Projekt Bogø Navigationsskole" der finder sted på Bogø Kostskole, Leonardo tirsdag den 21. februar 2017 kl. 19:30.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.