Cykeldag på Ida lørdag 20. maj

Af Karen Fich, Idas Venner
30. marts 2017 17:20


The Metz. Foto: KWP
Lørdag 20. maj er Store cykeldag på M/F Ida. Hele dagen - fra klokken 9.00 til 18.15 - sejler alle cyklister gratis med den top-renoverede træfærge. Det er syvende gang støtteforeningen, Idas Venner arrangerer cykeldag, og det er med støtte fra såvel rederi som de to kommuner, Guldborgsund og Vordingborg.
Igen i år har vi hyret Jægerspris Cykelartister, som sidste år gjorde lykke. Flot opvisning, og har du lyst, får du lov til at prøve de et-hjulede. Der er opvisning på Stubbekøbing Havn og på havnen i Bogø. Bogø-smeden viser sit skatkammer frem i Smedestræde, og Bro Bike fra Kalvehale viser cykler frem. Kaffetelt på havnen i Stubbekøbing, hvor også lystfiskerforeningen har hornfiskefestival. Så det er benenes dag, både de grønne og de mere blege: LØRDAG 20. MAJ.

Har du ideer til dagen, eller måske lyst til at give et nap med, så tøv ikke.

Mvh
Karen Fich

Idas Venner
40 46 72 50





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.