Igennem vinteren har MF Ida været på værft, og fået udskiftet planker (borde), samt andre ting, som helt naturligt bliver slidt eller rådner op. Et hold af frivillige har i ugerne op til 1. maj, sørget for at Ida nu igen fremtræder pæn og nydelig, ved at slibe, male og gøre rent.
|
Vordingborg og Guldborgsund kommuner, samt Idas Venner glæder sig til at fremvise den nymalede færge, og det bliver fejret på den måde at der fra klokken 10:00 og indtil 12:00 bliver gratis overfart for gående, både fra Bogø- og Stubbekøbing- havne. I ventehuset på Stubbekøbing Havn, bliver der serveret gratis kaffe/te samt brød til. Kom og vær med til at fejre den snart færdigrestaurerede færge, og lad os sammen glæde os over at det er lykkes at bevare denne gamle træfærge i drift, samt den glæde og oplevelse den endnu engang giver i nærområdet. Sådan lyder det fra støtteforeningen, Idas Venner.
Derfor, mød op mandag 1. maj og se den nymalede færge og lad os ønske endnu en god sæson for Ida. |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|