Boomerang Bags kommer til Bogø

Af Kim Walther Pedersen , Bogø Portalen
13. april 2017 11:54


Snart kan du låne en Boomerang Bag i Brugsen
Boomerang Bags er gratis låne-poser produceret af genbrugsstoffer.

Boomerang Bag Bogø er startet af Dorte Brunø. Og via Facebookgruppen BoomerangBagBogø søger Dorte nu personer der vil være med til at sy poserne og/eller sponsere stofrester til formålet.

Og hvor kan man så låne poserne. Såmænd i vores lokale Dagli´ Brugs hvor den altid, for nye tiltag, modtagelige Hr. Uddeler Ulrik har sagt OK til, at acceptere gratis låne-poser. Poserne vil med stor sandsynlighed blive introduceret til det årlige Blomstermarked der finder sted i starten af maj.



Poserne vil blive 40-50 cm. høje og 35-40 cm. brede. Derudover vil der blive sat hank på i 50-80 cm. længde.

Poserne vil fremstå kraftige og slidstærke således, at der roligt kan ”handles igennem” i Brugsen – poserne skal nok holde hele vejen hjem – og tilbage igen. For det er nemlig meningen at man afleverer poserne i Brugsen igen – så andre kan låne dem og så fremdeles.

Foruden Boomerang Bag Bogø står Dorte Brunø bag GåBussen, KulturBussen, SvømmeBussen, Bogø Dele Bil og altså nu Boomerang Bag Bogø.



Yderligere information
Dorte Brunø
Mobil: 2579 6077
Mail: dortebrunoe@gmail.com
Facebook: BoomerangBagBogø (kræver Facebook login)





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.