Se mere her : http://www.jai-pal.org/en/ Her er et lille snit af mine oplevelser fra min rejse i marts måned 2017 Vi fløj i fire timer fra Kastrup til Tel Aviv lufthavn, hvorefter vi kørte til Sahara Hotel i Betlehem, hvor vi skulle bo under vores ophold. Den næste dag var vi i Betlehem, hvor vi så Jesus Fødselskirke, derefter gik vi op til en skole for at møde de unge palæstinensere, som vi skulle være sammen med de følgende dage. Vi lavede forskellige lege og lærte hinanden at kende, trods krisen mellem Israel og Palæstina var de ganske almindelige unge mennesker præcis som os. Dagen efter var vi i Hebron, de lokale folk var meget overrasket over så mange udenlandske mennesker som os, de ville tage Selfies med os på og tog billeder og videoer med os. Vi gik derefter igennem Hebron handelsgade, hvor der var mange små børn, der tiggede, nogen af dem var hårdt skadet, b.la. en der manglede sin hånd. Vi måtte ifølge vores palæstinensiske guider ikke give dem penge, det var svært at gå forbi så meget lidelse og ikke gøre noget. Handelsgaden vi skulle igennem var overdækket med hønsenet, det undrede os, men nettet skulle forhindre israelske bosættere, som bor ovenfor i at kaste ting (skrald, afføring, m.m.) efter dem i gaden og nu måtte gadens beboere ikke mere reparere nettet, så de følte sig udsatte. Butikkerne bliver derfor ødelagte, så de måtte sælge deres vare fra boder, dog bliver de af og til ødelagt af Israelske bosættere Vi skulle så igennem et Israelsk Checkpoint, vi fra Danmark kom let igennem og det vidste mange palæstinensere godt, så de gik med os igennem checkpointet, da de ville komme nemmere igennem sammen med os, fortalte de bagefter. Vi oplevede, at der udover israelske soldater også var unge skoleelever på vores egen alder, der gik med store våben, stemningen var lidt spændt, det var en øjenåbner, det var tydeligt, at der ikke var tillid mellem palæstinensere og israeler. Vi skulle dagen efter ud og plante oliventræer sammen med de unge palæstinensere, som vi havde været sammen med dagene før. Vi blev delt op i hold med tre personer, to danskere og en palæstinenser, Vi fik en kort intro i hvordan man planter oliventræer, så gik vi i gang, 500 træer skulle plantes. Kort tid efter dukkede det Israelske politi op, de holdt øje med os et stykke tid, men forlod os så. Hvis en palæstinensisk familie planter en oliventræsmark bliver den ødelagt. Det, vi planter, er under en slags international beskyttelse. Reglen er, at hvis en mark ikke bliver plantet i tre år må de israelske bosættere overtage den. Vi kom også over til den mur som er bygget mellem de israelske områder og de palæstinensiske områder, den minder en del om den mur, der før var i Berlin med vagttårne og skydeskår, den er bygget for at beskytte Israel mod terrorister, og det har den stoppet, det er godt, men den tager mere og mere plads dvs. landbrugsjord og forhindre de lokale bønder i at dyrke deres marker. Vi så også en flygtningelejer, jeg forventede en teltlejr, men lejren havde været der så længe at folk havde bygget huse. Mange unge palæstinensere var blevet dræbt i lejren, da der havde været kampe mellem dem og de israelske soldater, der ser de stenkastende unge som trusler. Vi var også i Tel Aviv, som er en stor moderne by, som på mange måder kan minde om en by i Danmark. Der skulle møde vi møde en dansk journalist, som er bosat i Tel Aviv, Hanne Foighel, som fortalte os om konflikten fra en dansker i Israels synspunkt. Vi lærte her at ikke alt er sort og hvidt i krisen og at det ikke kun er palæstinenserne der lider og at der også er Israelere der ønsker forsoning. Vi tog derefter ud til Peres Peacecenter, hvor snakkede med nogle israelere og her fik vi fortalt noget om, hvordan de arbejder for den lille forsoning, f.eks. ved at arrangere fodboldkampe med palæstinensiske og israelske børn og unge. Dagen efter var vi på besøg på en palæstinensisk pigeskole der aldrig havde haft internationalt besøg før, vi fortalte om hvordan vi går i skole i Danmark og de fortalte om deres skoledag – det sjove var at de på pigeskolen var lidt drengeforskrækkede, det skabte lidt sjove og akavede situationer. Den aften skulle vi to og to hjem og besøge en palæstinensisk familie vi spistes aftensmad hos dem, de var utrolige gæstfrie og nysgerrige – det kunne vi nok lære lidt af herhjemme i Danmark. Så skulle vi til Jerusalem. Vi startede dagen ud at krydse et checkpoint til Jerusalem gående. Det var en oplevelse at passere checkpointet til fods. Det overraskede os at det er så stor en udfordring for en almen palæstinenser, samtidig med at det er en del af deres hverdag. I Jerusalem besøgte vi klippe moskeen, grædemuren og gravkirken. Det var meget anderledes at se så mange religioner samlet på så lille et areal. Det har været en fantastisk oplevelse at være i Palæstina og Israel og opleve den konflikt, som jeg kun har hørt om helt tæt på. Jeg har mødt stor venlighed og varme fra palæstinensere og israelere. Alle har snakket om at de ønsker fred. Det giver mig et håb om at der engang kan komme fred i det konflikt fyldte område. Vi mødte desværre ikke unge Israelere på vores egen alder, som vi kunne snakke med, det kunne have givet os endnu en vinkel på konflikten.
Kærlig hilsen Maja Svane Møller |