Pressemeddelelse om Købstadsjubilæumskomiteens arbejde

Af Camilla Bøggild, Direktør House of Møn
11. juli 2017 19:17


House Of Møn. Foto: House Of Møn
House of Møn har af Vordingborg Kommune fået opgaven med at koordinere og planlægge Steges Købstadsjubilæum i 2017.

Arbejdet er nu i fuld gang; Der er nedsat en komite under Bestyrelsen i House of møn. Komiteen har fastsat temaer og nedsat arbejdsgrupper.

Komiteens opgave er at informere, at motivere, at delegere og at koordinere.

Der er fokus på tre temaer for festlighederne, der planlægges at starte slut maj og foregå hen over sommeren og så slutte med en stor fest i Mønhallerne sidst på året.

De tre temaer er:
Kultur, historie, handel: Tovholdere for dette tema er Jeanette Lopez, Patricia Soza og Møns Bibliotek.

Foreningslivet, sporten, spejderne og skolerne, Mønhallerne og Cykelløb: Tovholderne for dette tema er Jan Hansen, Leif Rasmussen

Sildemarkedsgruppen skal forene den maritime verden, med handelsstandsforeningen og menighedsrådets aktivitetsgruppe: Tovholderne her er Henrik W Christiansen, Lone Kjeldsen og Tina Olsen.

Grupperne arbejder videre med områderne og inddrager de personer de har brug for og melder tilbage til komiteen løbende. Næste møde afholdes den 4.september i House of Møn.

Evt. henvendelse til Kommissionens Formand, tidligere borgmester Knud Larsen på telefon 2127 2158





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.