Ny billig overnatningsmulighed på Bogø

Af KWP , Bogø Portalen
21. juli 2017 16:40


Overnat i telt på plænen eller i annekset i baggrunden. Foto: KWP
Preben ”Frisør” Pedersen på Bogø Hovedgade 5 tilbyder nu billig overnatning. Preben har indrettet et værelse med 2 sovepladser i forbindelse med en tilbygning til huset. Fra værelset er der fri adgang til mindre køkken, opholdsrum samt toilet. Viser det sig nødvendigt vil Preben installere et bad i forbindelse med toilettet.

Værelse med 2 sovepladser

Udover værelset har Preben indrettet et anneks med 4 sovepladser og stue samt et campingtoilet.


Anneks


Spisestue i anneks

Kommer man cyklende er der mulighed for at sætte cyklerne i overdækket rum for natten.

Der er ligeledes mulighed for at sætte telt op i Prebens have hvor der stilles grill til rådighed.

Muligheden er tiltænkt de mange vandrere på Camønoen samt de mange cykelturister der ankommer med IDA. Men alle kan selvfølgelig gøre brug af dette tilbud.

Og så kan de overnattende nyde den smukke udsigt over Grønsund uden meromkostning - og for den sags skyld få en klipning til en ligeledes fornuftig pris.

For yderligere information/booking:
Preben Pedersen
Bogø Hovedgade 5
4793 Bogø By
Telefon: 23 72 05 66





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.