Åbning af Bogø Genbrugsbutik

Af KWP , Bogø Portalen
23. juli 2017 15:33


Bogø Genbrugsbutik, Ålborgvej 9. Foto: KWP
Lørdag den 22. juli kunne Anita Kjærgaard slå dørene op til ”Bogø Genbrugsbutik” på hjemmeadressen Ålborgvej 9.

Butikken er indrettet i den træhytte Anita og gemalen Kim har stående på græsplænen direkte ud til Ålborgvej.

Anita fortæller til Portalens udsendte, at der ikke er faste åbningstider i butikken. Når der er åbent vil det bl.a. fremgå af butikkens Facebook. På sigt vil der blive opsat et telefonnummer i vinduet. Ved at ringe på dette nummer kan man ligeledes aftale besøg – og er Anita alligevel hjemme i privaten, kommer hun gerne ud og åbner butikken.

Der vil blive mulighed for, at leje en stand ved butikken fortæller Anita videre. Hun håber ligeledes på, at andre vil deltage i butikken – og på den måde skabe en mulighed for, at holde åbent oftere end hvis Anita alene skal passe forretningen.

Anita fortæller gerne mere om tankerne bag den nye butik, og opfordrer interesserede til, at tage kontakt til hende i butikken når den er åben, eller via Facebook.

Vi ønsker held og lykke med forretningen.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.