Kartoffel-, Pandekage- og Margueritløbet

Af Peter Schrøder , Bogø IF Motion
11. september 2017 00:57


Pandekageløb. Foto: KWP
Bogø IF Motion arrangerer igen i år, den 24. september, det traditionsrige Kartoffel-, og Pandekage løb som i år suppleres med Margueritløbet, som løbes over hele landet samtidig.
Kartoffelløb Halv maraton starter kl. 10.00 fra Bogø Hallen / 75,00 kr.

Kartoffelløb 10 km starter kl. 10.30 fra Bogø Hallen / 50,00 kr.

Margueritløbet 5 km starter kl. 11.00 fra Bogø Hallen hvorfra vi løber og går / 40,00 kr.

For alle løb er der indskrivning fra kl. 09.00, dog starter indskrivning til pandekage løbet først kl. 10.00.

Margueritruten og en del af denne løber parallelt med Grønsundvej. På rutens højeste punkt er der en fantastisk udsigt ud over Grønsund farvandet imellem Bogø og Falster. Er vi heldige får vi Bogø - Stubbekøbing træfærgen Ida at se. Længere fremme på ruten kommer vi forbi en smuk og nænsomt renoveret mølle fra 1852 hvis høje placering giver en smuk udsigt.

Alle deltagere vil efter løbet få en snackpose som er sponsoreret af Dagli’ Brugsen i samarbejde med Politiken ifm. Margueritløbet politiken.dk/margueritloebet

Pandekageløbet er for børn op til 15 år - 2 og 4 km, og starter kl. 11.15 fra Bogø Hallen og er gratis inkl. medalje og pandekager.

Som tradition er der indlagt en konkurrence i konkurrencen nemlig ”Den heldige kartoffel” som vi finder blandt alle deltagere efter løbet

Vel mødt og venlig hilsen
Bogø IF motion






Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.