Du er ikke alene... Så nåede jeg i mål

Af Allan Tjørnemark , Bogø IF Motion
22. november 2017 18:05


Allan Tjørnemark. Foto: Susanne Schrøder - stjålet på Facebook
Tredive minutters konstant løb ud ad Ålborgvej, gennem skoven forbi Skovpavillonen, skovløberhuset og Farmors have. Videre forbi Ranimafa’s båd-garage, men så var det også sket. De 30 minutter var gået og jeg havde tilbagelagt 4,2 km.
Ikke langt, ikke hurtigt, men dog en begyndelse efter 30-40 års løbe pause siden Eremitageløbene, og en ekstra belastning på 17 kg. Fantastisk følelse inden i. Jeg gjorde det sgu’.

Ok. En smule hjælp fik jeg. Gennem to en halv måned har vi i Bogø IF løbet byens gader tynde og slidt asfalt og græsstier ned. Helt ovenud motiverende er det, når de gamle rotter der er løbet i forvejen, vender om, og kommer tilbage og samler mig op.

Vejrtrækningen har ikke været god i starten. Jeg har vel nærmest lydt som Arnfreds traktor. Som om noget kunne briste hvert øjeblik. Men der er også fordele ved at være sidst. Der er så mange søde piger med også, og på den måde kan bagdele blive til fordele. Kan huske at man skal kigge. Det kniber bare med at huske hvorfor.

Jeg kan vel bedst slutte af med en lettere omskrivning af Sebastian: Du er ikke alene D’r en flok, der følger dig hold det´ helt på det rene motionen er til dig.

Allan Tjørnemark





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.