Dyhr Leighton Rådgivning - nyt firma på Bogø

Af KWP , Bogø Portalen
26. november 2017 10:37


Troels Dyhr Leighton. Foto: Privatfoto
Troels Dyhr Leighton har startet firma på Bogø. Troels tilbyder økonomisk rådgivning til mindre firmaer og betegner sig selv som sparringspartner, analytiker samt optimeringsekspert.

Troels ønsker at skabe konkrete resultater ved at bygge bro mellem mennesker, forretning og data. Det gør han ved at udnytte den forretningsindsigt, procesforståelse og analytiske værktøjskasse han har oparbejdet gennem sin tid som leder.

Troels ser altid nye muligheder for at gøre en hvilken som helst forretning bedre. Det hele starter med skabelsen af en tillidsfuld relation Troels og firmaet imellem. ”Fortrolig information bliver fortrolig”.

Få mere overskud – på 3 fronter
”Det drejer sig om at få mere overskud på bundlinjen - bedre rentabilitet og likviditet, mere overskud til at drive din forretning samt mere overskud til dig selv”, skriver Troels på sin hjemmeside.

Troels er uddannet økonom (cand.polit) i 2005. Han har en bred erfaring som leder og specialist i bl.a. finans- og transportverdenen men også fra forsikring og telekom. Troels er 39 år og bosat på Bogø sammen med hustruen Anja og parrets to børn.

Som afslutning på vores ”kaffemøde” fortæller Troels, at han vil give alle firmaer, hjemmehørende på Bogø, 20% rabat - tilbuddet vil gælde i tre måneder. Se annonce andensteds her på Portalen.

Læs mere på dyhrleighton.dk.

Dyhr Leighton Rådgivning
v/ Troels Dyhr Leighton
Stenkildevej 9, 4793 Bogø By
Mail: info@dyhrleighton.dk
Mobil: +45 42 71 39 66
Web: dyhrleighton.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.