På vegne af sammenslutningen af Skåninge Bro's Venner, Solnedgangstræf på Skånningen, Vinterbaderne Bogø, Idrætsefterskolen Grønsund, Bogø kajak-, cykel- og løbeklub, Bogø Portalen m.m.f. har Dorte Brunø søgt Fanefjord Sparekasses Fond om midler til udvidelse af badehuset på Skånningen.
|
Dorte søgte om tilskud til indkøb af materialer herunder træ, maling m.v. til forlængelse af det eksisterende vinterbadehus og dermed større omklædningsrum.
Vinterbadning bliver mere og mere udbredt. Derfor mærkes behovet for mere plads til omklædning. Af hensyn til begge køn, da det bliver lidt for intimt, at stå alt for klemt med nøgne baller - ifølge Dorte.
Og den anden dag kom det glade budskab. Fanefjord Sparekasses Fond støtter projektet med kr. 10.000 som ansøgt. Og de mange brugere af huset kan nu se frem til en snarlig udvidelse af badehuset.
Tak til Dorte og selvfølgelig til Fanefjord Sparekasses Fond - og de frivillige ”byggemand-bob typer” der nu igen skal finde værktøjet frem til glæde for os alle sammen... |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|