Troels Dyhr Leighton ny Storebror i Bogø Mandeloge

Af Bror , Bogø Mandeloge
29. januar 2018 11:35


Troels Dyhr Leighton. Foto: Privatfoto
Fredag den 26. januar 2018 var der igen indkaldt til møde i Bogø Mandeloge. Det var storebror Richard Nayler (der glimrede med sit fravær under selve generalforsamlingen), samt de to lillebrødre Jack Johnsen og Frank Knudsen, det stod for arrangementet.
Der var indkaldt til generalforsamling i Bogø IF´s klubhus kl. 17:00. Og her var vi igen vidne til en noget usammenhængende forestilling - der tilsyneladende blev ledet af en noget omtumlet Jesper Heien. Fast står det dog, at Troels Dyhr Leighton er ny storebror og Martin Graff Jørgensen samt Bo Svane Møller blev valgt til lillebrødre. Heldigvis var generalforsamlingen hurtigt overstået og vi kunne ile til de opgaver der skulle løses inden spisningen.

Opgaverne bød bl.a. på æggekastning, byg det højeste papirstårn og flere ”tænke-opgaver” - der i den grad bød forsamlingen kvaler.

Efter opgaverne samledes forsamlingen igen i klubhuset hvor de samlede vindere skulle kåres. Det blev holdet bestående af Allan Tjørnemark, Jørgen Tümmler, Karsten Sevel samt Preben ”Frisør” Pedersen der løb med æren. Og de blev behørigt hyldet.

Efterfølgende var der Tapas-buffet og en enkelt øl, vand eller et glas vin samt Dart på programmet.

Der var tilmeldt 40 brødre til seancen. Og da ikke andet forlyder formoder vi alle kom sikkert hjem...

Det tvivlsomme referat kan læses her

Se billeder her

Følg os på Facebook





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.