Flot donation til Bogø Idrætscenter

Af John P. , Bogø Portalen
28. februar 2018 21:22


Formand Ulrik Bonnerup får overrakt donationen af Kaptajn J.P. Illum. Foto: John P.
Generalforsamlingen i Bogø Idrætscenter - der almindeligvis ikke påkalder sig de store sensationer - fik onsdag aften en noget overraskende indledning.
Kaptajn J.P. Illum, som er kompagnichef for hjemmeværnsdistriktet Bogø/Vestmøn, indledte nemlig med at overdrage en donation på kr. 20.000 kr. til Bogø Idrætscenter.

Donationen stammer fra salget af Hjemmeværnsgården og samme beløb er doneret til et godt formål på Møn, fortalte Illum.

Der er dog betingelser i donationen, idet midlerne målrettet skal anvendes til at indkøbe og montere ur og måltavler, i hallen - og andet nødvendigt udstyr som f.eks. lamper - alt sammen i.f.t. at afvikle sportsaktiviteter.

Formand Ulrik Bonnerup takkede på bedste vis for donationen og lovede at Idrætscentret ville anvende midlerne som bestemt.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.