Bogø Køkkenet serverede Brunch i Forsamlingshuset – og en lille opfordring

Af Kokketeamet , Bogø Køkkenet
12. marts 2018 13:54


Fru Jersholm langer græsk yoghurt og jordbærsmoothies over disken. Foto: KWP
Søndag den 11. marts havde Bogø Køkkenet inviteret til Brunch i Bogø Forsamlingshus. Det valgte ca. 60 personer at deltage i.
På menuen var:
Kaffe, the, juice, mælk der kunne købes ad libitum for kun 25 kr.
Røræg med el. uden bacon/cocktailpølser
Baked Beans.
Græsk youghurt med hjemmelavet müsli.
Pandekager med akaciehonning/ahornsirup.
Rugbrød, franskbrød.
Smør.
Syltetøj.
Spegepølse 2 slags med lam og gris.
Ost.
Frisk frugt.
Smoothie m/jordbær.
Pålægschokolade.

Vi blev desværre nødt til at sige nej til flere. Dette skyldtes en meget sen tilmelding. Når vi ligesom har handlet ind til det deltagerantal ”vi ved” dukker op er det svært, at sige ja til yderligere tilmeldinger på selve dagen. Hvis vi, som i dette tilfælde, forventer 60 spisende gæster, og der så ”på dagen” tilmelder sig, eller dukker yderligere 20 personer op, vil vi ikke have mad nok til alle.

Den lille opfordring:
Der er altid tilmelding til vores fællesspisninger – og det er ikke nok, at klikke ”Deltager” i en Facebook begivenhed. Eller for den sags skyld ”bare” at overføre penge til Portalens konto og så forvente ”man” er tilmeldt. Den eneste måde ”man” kan tilmelde sig fællesspisningerne er via tilmeldingsformularen på Portalen, eller det telefonnummer der er oplyst ”man” kan ringe eller sende en sms til. Så er ”man” tilmeldt når ”man” altså efterfølgende har betalt. Så husk at tilmelde jer og gerne i god tid – tak.

Det er selvfølgelig altid ok at forespørge på hvorvidt der er en ekstra plads - og vi strækker os langt for at få så mange som muligt med - men bliv ikke skuffet hvis vi også en anden gang desværre må sige nej.

Se billeder her

Vi spises ved
Kokketeamet





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.