Bevæg Din Ø

Af Johnny Jensen , Bogø IF Motion
9. maj 2018 23:57


Bevæg din Ø opvarmning. Foto: Johnny Jensen
I søndags satte Bogø IF motion hele øen i bevægelse - det årlige motionsarrangement som favner alle.

I år var godt 47 mennesker mødt op på denne meget flotte solskinsdag.

Inden start var det muligt at prøve og gætte hvor mange km. vi tilsammen kunne motionere og der kom mange fine bud. Tætteste bud kom fra Kenneth Holm med 639 km, resultatet var 635 km.
Dermed vandt Kenneth et gavekort til Øens indkøbscenter Dagli'Brugsen Bogø på kr. 150,-

Kl. 09.50 var der fælles opvarmning og kl. 10.00 satte alle i bevægelse - ud på de forskellige ruter som var lavet til formålet.

Ved målområdet ved hallen skulle man så lægge en legoklods i en bøtte som resultat af det km antal man havde bevæget sig i. Det kostede en kr. pr. km man havde tilbagelagt.
Dagli'Brugsen Bogø havde som vanligt sponseret frisk frugt som lå klart i målområdet til de aktive motionister.

Al bevægelse stoppede kl.12.00 hvor også cykelmotionisterne kom i mål efter at have kørt fra kl. 08.00. Herefter var der fælles picnic på græsplænen hvor der blev uddelt gratis is til børn og barnlige sjæle, igen sponseret af Dagli'Brugsen Bogø. Tusind tak Ulrik.

I alt kom der 1200,- ind og overskuddet som endnu ikke er opgjort vil gå til aktiviteter for Børn og Unge på Bogø.

Bogø IF Motion takker alle for deltagelse på denne herlige dag.

Johnny Jensen





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.