SCT. HANS I SOGNEGÅRDEN

Helle Hansen , Bogø Menighedsråd
8. juni 2018 18:27


Helle Hansen
BOGØ MENIGHEDSRÅD inviterer til Sct. Hans hygge i Sognegården
BOGØ MENIGHEDSRÅD inviterer til Sct. Hans hygge i Sognegårdenlørdag d. 23.6.2018 kl. 17. Medbring picnickurven eller noget til de opstillede grills. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Vi tager MobilePay.
Dagens taler er Brigitte Alfter.
Brigitte Alfter er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Hun er født i Tyskland. Efter ansættelser på Horsens Folkeblad og Flensborg Avis blev hun chefredaktør på Ugeavisen Notat og var derefter i en årrække Dagbladet Informations korrespondent i Bruxelles. I dag er hun medlem af direktionen i en innovationsfond for europæisk journalistik i Bruxelles. Det giver en del rejseri, men hun nyder at have sin faste arbejdsplads på Bogø.
Med sin mand Svend Aage Christensen deler hun interessen for Bogøs historie og er for nyligt blevet næstformand i bestyrelsen for Bogø Lokalhistoriske Forening.
Vil du vide mere om Brigitte Alfter kan finde information på hendes hjemmeside: alfter.dk
Musikledsagelse til aftenens sange forestås af organist Jens Forsingdal.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.