DR Sommervejret sender live fra Stubbekøbing Havn den 18. juli

Af IDA´s Venner
8. juli 2018 21:24


DR Sommervejret sender live fra Stubbekøbing Havn. Foto: IDA´s Venner den 18. juli
Denne sommer har DR Sommervejret sat fokus på Margueritruten – den 4.218 km lange bilrute gennem Danmarks smukkeste landskaber. Margueritruten blev indviet i 1991, og som hyldest til Dronning Margrethe II opkaldt efter hende, og symbolet for ruten blev Margueritten, inspireret af det smykke, som Dronning Ingrid fik udført til sit bryllup i 1935.
I 1992 blev Bogø-Stubbekøbing Overfarten en del af Margueritruten, og det er i den anledning, at DR Sommervejret gæster Stubbekøbing Havn og M/F Ida. Det sker onsdag den 18. juli, hvor vejrprogrammet sendes live kl. ca. 18.55-19.05. Alle er velkomne til at kigge forbi havnen denne aften og være med til at bringe stemning til programmet.

Umiddelbart efter udsendelsen stikker M/F Ida af på Onsdagssejlads, og denne gang er det en kombineret fotoaften/stillesejlads, hvor deltagerne selv kan opleve hvorfor præcis Bogø-Stubbekøbing Overfarten er en del af Margueritruten. Der bliver rig lejlighed til at nyde roen på færgen, den blå himmel og forhåbentlig en fantastisk solnedgang over det rolige og dejlige Grønsund. Turen er ligeledes ideel for foto-entusiaster, der ønsker at fotografere fra M/F Ida og få nogle spændende motiver fra Grønsund og de smukke kyststrækninger med hjem. Undervejs serveres en stor sandwich, som er inkl. i billetprisen på blot 120 kr. for 3 timers sejlads.

Billetter kan købes på idasvenner.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.