Bomanlæggene ved slæbestederne i alle vores lystbådehavne bliver nu fjernet

Af Bogø Havn og Skåninge Bro Havn
4. oktober 2018 13:35


Foto: Bogø Havn og Skåninge Bro Havn
Fra 1. januar 2019 afløses de af dagsbilletter og årskort, som skal købes i havnens betalingsautomater. Det sker fordi bomanlæggene har været hårdt ramt af tilbagevendende tekniske problemer, som leverandøren af systemet ikke har kunnet løse.
Fra 1. januar 2019 indfører vi den nye løsning med dagbilletter til 155 kroner og årskort til 830 kroner, som kan købes i havnens betalingsautomater. Løsningen med dagsbilletter og årskort er den samme, som man havde i lystbådehavnene før bommene blev opsat. Frem til 1. januar 2019 vil brugerne af slæbestederne i november og december kunne købe et månedskort til 100 kroner pr. måned.

Beslutningen om at fjerne bommene er blevet taget af Plan- og Teknikudvalget i dag. Formanden for udvalget Michael Larsen ser nu frem til, at brugerne og medarbejderne på havnene ikke længere skal kæmpe med defekte bomanlæg. ”Der er ingen tvivl om, at de defekte bomme har været et tilbagevendende irritationsmoment på havnene, både for vores brugere og vores egne havnemedarbejdere. Det er, på trods af flere forsøg, ikke lykkes leverandøren at få løst problemet. Det kan vi ikke leve med længere, så nu må vi trække en streg i sandet og overgå til en anden mere driftsikker løsning. Det tror jeg også, at havnenes brugere vil være tilfredse med” siger Michael Larsen.

Kilde: Bogø Havn og Skåninge Bro Havn på Facebook





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.