På Bogø var der i år det ”luksusproblem”, at der var tilmeldt flere indsamlere til dansk flygtningehjælps landsindsamling, end der lokalt var ruter til. I ellevte time opstod så idéen om at forsøge at lave et supplement til selve indsamlingen.
|
I den trygge forvisning om at et af de gode Bogøers absolutte særkender er; den korte vej fra tanke til handling, tog idéen hurtigt form: Lokale og køkken blev velvilligt stillet til rådighed af skolen – Daglig Brugsen donerede kage og æbleskiver suppleret af Portalen – Bogø køkkenet leverede mandskab til kaffebrygning og servering – Tidende og Portalen tog sig af annoncering – frivillige hjalp til med anlæg og stole – og øens lokale spilledamer – og – mænd leverede et dejligt alsidigt og underholdende program. Der var gratis adgang til arrangementet – og alle donationer var således frivillige (- men naturligvis yderst velkomne).
1000 tak til alle fremmødte og medvirkende for nogle dejlige timer i den gode sags tjeneste.
Ved arrangementet blev der indsamlet 2673- kr. – og lagt sammen med indholdet af resten af de ihærdige indsamleres indsamlingsbøsser, blev der på Bogø i alt indsamlet 6454 – kr. Godt gået!
Michael Hybschmann |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|