Julesækken er i gang igen i Dagli Brugsen

Af Jesper Heien
11. november 2018 17:26


Vær med til at fylde julesækken i Brugsen
Det er blevet en fast tradition, og det kan kun lade sig gøre, når I dejlige mennesker på Bogø og omegn, hjælper med at fylde julesækken i Dagli Brugsen.

Tak fordi I er med til dette projekt. Vi glæder os til at tømme julesækken og give en masse trængende børn, unge og voksne en gave til jul.

Sækken vil være at finde fra mandag den 19/11-2018
Der er mulighed for, at lægge gaver og julekurve i den, frem til søndag den 16/12-2018 til kl.16.00.

Pakkerne skal være skiltet med alder og køn (eksempel 7 år/Pige, voksen mand/ kvinde eller ung pige/dreng 17 år).

Hvis I har spørgsmål, så ring gerne til Jesper på 2524 9600 eller send en mail på jesperheien@hotmail.dk.

Har I selv et ønske om, at modtage lidt hjælp i form af gaver eller julekurv, så kontakt enten Jesper på sms/mail eller kontakt Ulrik i Dagli Brugsen, og dette kan gøres helt diskret!

Vi ser frem til en rigtig god indsamling, så vi kan glæde en masse mennesker! Pakkerne vil blive omdelt efter bedste evne, så der er så mange mennesker, som får glæde af de dejlige indsamlede gaver, tusind tak.

Mvh Jesper Heien og Ulrik B Hansen.
Julemanden`s venner.
Tak fordi I hjælper!





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.