Kommunalbestyrelsen har modtaget en række anbefalinger om, hvordan vi får flere til at deltage i den demokratiske samtale i Vordingborg Kommune. Nu sendes anbefalingerne til debat inden beslutningerne træffes.
|
Tættere på Fællesskabet. Sådan hedder rapporten med anbefalinger til en ny måde at tænke lokaldemokrati på i Vordingborg Kommune. Anbefalingerne kommer fra det særlige udvalg af foreninger, lokalråd, frivillige, embedsmænd og politikere, der det seneste år har arbejdet med området.
Formålet med arbejdet er at få mange flere til at deltage i samtalen om, hvordan vi sammen skaber en kommune, der er et godt levested for alle.
”Det er vigtigt, at vi politikere ikke kun taler med dem, der ligner os selv. Vi skal have unge, kvinder, indvandrere og børnefamilierne i tale, hvis vi skal lykkes med at skabe et fællesskab, hvor alle føler sig hjemme", siger borgmester Mikael Smed om baggrunden for arbejdet.
Derfor håber kommunalbestyrelsen, at mange vil at deltage i debatten om rapportens anbefalinger i pressen, på facebook, på Folkemødet Møn til august eller hvor debatten ellers måtte opstå.
Send kommentarer til kommunalbestyrelsen
Har du eller din forening kommentarer, som kommunalbestyrelsen skal høre inden de endelige beslutninger træffes kan du sende det til mailen nbf@vordingborg.dk, så bliver eventuelle kommentarer samlet til politikerne.
Deadline for kommentarer til kommunalbestyrelsen er 16. august 2019.
Du kan læse rapporten og en kort version af anbefalingerne her
Kilde: Vordingborg.dk
|
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|