Kampen mod Sclerose tages op på Bogø den 8. September. Meld dig som indsamler, og støt en god sag.
|
Søndag den 8. september lyder startskuddet til Scleroseforeningens årlige indsamling. En indsamling, der for første gang er landsdækkende, og hvor tusindvis af frivillige samler ind til forskning i sclerose i alle landets byer, og altså også på Bogø.
Jeg Janni Normind er indsamlingsleder på Bogø, og blev diagnostiseret med Sclerose i 1998. Det at gøre en ekstra indsats for forskningen i Sclerose betyder meget for mig. Jeg håber, at alle tager godt imod vores indsamlere, når de kommer rundt, og der er stadig mulighed for at blive indsamler på Bogø.
Vi samler ind til forskning i sclerose Scleroseforeningen afholder Scleroseindsamlingen for at samle penge ind til forskning i sclerose, og dermed komme nærmere en verden uden sygdommen. Scleroseforeningen finansierer nemlig en stor del af den danske scleroseforskning, og det er den forskning, vi støtter med indsamlingen.
Hvordan samler vi ind? Anden søndag i september går flere tusinde frivillige indsamlere fra dør-til-dør med indsamlingsbøtter, og beder om støtte til forskning i sclerose. Du kan også møde foreningens indsamlere foran supermarkeder, på gågader og andre offentlige steder. Der er mulighed for at donere med kontanter, men der kan også støttes via MobilPay og sms. Meld dig som indsamler Har du lyst til at være en del af Scleroseindsamlingen og gøre en forskel for de 16.000 danskere, der lever med sclerose, kan man melde sig som indsamler og vælge en indsamlingsrute her: sammenmodsclerose.dk. Hvert eneste skridt tæller i kampen mod sclerose, så man behøver hverken at kunne gå hurtigt eller langt for at være med. Frivillige indsamlingsledere bærer Scleroseindsamlingen frem Rundt omkring i landet har Scleroseforeningen flere hundrede frivillige indsamlingsledere, der har valgt at gøre en ekstra indsats i deres lokalområde i forbindelse med Scleroseindsamlingen. Indsamlingslederne står bl.a. for at optælle de indsamlede beløb fra hver indsamler på dagen for indsamlingen.
Flere og flere bliver ramt af den uhelbredelige sygdom sclerose Cirka 16.000 danskere lever med sclerose, og hvert år får ca. 650 stillet diagnosen. Sclerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet, og langt de fleste får diagnosen i alderen 20-40 år. For nogle er sygdommen pludselig og aggressiv, for andre udvikler den sig langsomt og gradvist. Sclerose kan ikke helbredes, men forskningen gør hver dag fremskridt, og derfor gør hver en krone, der kommer ind i forbindelse med Scleroseindsamlingen, en kæmpe forskel.
Mvh Janni Normind
|
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|