Tak til Bogø Mølles sponsorer

Af Bestyrelsen , Bogø Møllelaug
7. september 2019 08:35


Sponsorspån. Foto: Helle Bohnfeldt
I perioden maj – august har fire bestyrelsesmedlemmer fra Bogø Møllelaug været rundt på øen – og et smut i Stege – for at tegne sponsorater til møllen. Det har været omtalt på Portalen og i Tidende.
Møllen mangler penge bl.a. til at få udskiftet el-systemet – det er en større udgift. Så budskabet var, at alle beløb selvfølgelig var velkomne, men for beløb på 1.000 kr. og derover tilbydes en spån fra møllen påsat et messingskilt med valgt navn. Også fonde, privatpersoner og virksomheder, som har tilført møllen en tjenesteydelse på 1000 kr. eller derover har fået en spån med skilt.

Den udfarende tegningsrunde er slut for 2019, men man kan stadig kontakte os, hvis man vil være med – og vi kommer igen til næste år.

Vi har nu 38 spån med messingskilte! Sponsorerne er følgende: Slots- og Kulturstyrelsen, Augustinusfonden, Realdania, Sonningfonden, Aage og Johanne Louis Nielsen Fond, Finn Breitenstein, Lions Club Møn, Frimærkehuset Bogø, Låseservice Vordingborg, CoPrint, Aerowalk, Bogø Bilcenter, Fanefjord Sparekasses Fond, Erik Wederkinch, Bogø Møllelaug, Helle Bohnfeldt og Flemming Brandt, Tømrermester Jan Kubel, Ucomposites a/s, Bygningsbevaringsfonden af 1975, E-Synergi, Dikkedar, Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal, Bogø Tidende, Bogø Lokalråd, Aro s.m.b.a., Sandgren Anlæg, Thor Glas, Lene Evers Chokolade, Vivian Skov og Claus Petersen, Bogø Jazz Festival, Opskur Tøj og Træ, Brebølfonden, Familien Finger Tyskland, Søster, Tømrer Kurt Nielsen, Bogø Portalen, Dagli’Brugsen Bogø.

Alle skiltene skal kunne ses på møllen fremover. Gustav Bengtson, Opskur, fremstiller en sponsorvæg med spånerne, som bliver opsat på møllen.

Derfor inviterer vi alle vores sponsorer og alle andre til at komme på Bogø Mølle i anledning af øens løskøbelsesfestligheder, hvor møllen har åbent lørdag den 21. september fra kl. 13 – kl. 16.

Der er afsløring af sponsorvæggen kl. 15!

Møllelaugets bestyrelse er vært ved arrangementet, hvor der serveres en specielt indkøbt Mølledram for at festligholde Løskøbelsen – og sponsorvæggen. Denne er konstrueret, så der er plads til mange flere sponsorer, nye skilte monteres langs ad vejen, og de skal alle pryde møllen så langt frem i tiden, som møllen består!

Kom og vær med – det bliver stort!

Bestyrelsen for Bogø Møllelaug





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.