NYT TILBUD FOR GRAVIDE: Graviditetstræning & fødselsforberedelse

Af Emilie Storm P
24. september 2019 16:29


Trine Juul & Emilie Storm P. Foto: Joyful Living
Det er noget af det mest naturlige at føde et barn, og alligevel kan det skabe angst og utryghed ikke at være godt forberedt på, hvordan en fødsel udvikler sig og hvordan man undervejs håndterer de kraftfulde veer.
- Det er baggrunden for et nyt samarbejde mellem Trine Juul - Din private jordemoder og psykomotorisk terapeut Emilie Storm P. De tilbyder nu et helt nyt forløb - Graviditetstræning & fødselsforberedelse for Sydsjælland og øerne.

”Den offentlige fødselsforberedelse varierer meget fra kommune til kommune. I Vordingborg Kommune er tilbuddet én mødegang på ca. 2 timer, hvor fødslen gennemgås. Det, vi starter op her er noget helt andet,” siger Trine Juul og Emilie Storm P.

”Her handler det om at give de gravide en brugbar viden sammen med konkrete teknikker og øvelser, de kan øve sig på resten af graviditeten og bruge under fødslen” udtaler de. ”Vi træner både hoved og krop til en nemmere fødsel. Vi ved jo, at det gør en kæmpe forskel” siger Trine Juul.

Forløbet bliver også startet på baggrund af konkret efterspørgsel hos de gravide, der savner et kombineret trænings-fødselsforberedelsesforløb, hvor professionelle løbende kan spørges til råds.

Både Trine og Emilie er begge meget erfarne indenfor deres professioner og kommer gennem kurset til at levere en masse viden og information kombineret med fysisk træning og øvelser.

”Når du styrker din krop og bliver både mentalt og fysisk klar til fødslen, giver det ganske enkelt bare en bedre fødsel,” siger jordemoder Trine Juul, og fortsætter: ”Der er langt større chance for, at du kan arbejde trygt og effektivt under fødslen og få en meget bedre oplevelse, hvis du er ordentligt forberedt.”

Emilie Storm P. fortsætter: ”Der er plads til alle de spørgsmål man har som gravid, så de kommende mødre bliver klædt godt på til at kunne slappe af under fødslen og arbejde optimalt sammen med deres krop og barnet. - På den måde kan kvinderne opnå en kortere fødsel, færre smerter og mere tryghed under hele forløbet.”

På kurset kommer Trine Juul og Emilie Storm P. omkring emner som bækkenbundstræning, afspænding, meditation, graviditetens udvikling, seksualitet, det naturlige fødselsforløb, håndtering af smerte og frygt, naturlig og medicinsk smertelindring, fødestillinger, massageteknikker, velvære, kost og amning.

To af mødegangene er der også mulighed for at tage sin partner med.

Holdet starter tirsdag den 22. oktober kl. 18 i Videnshuset, Kirketorvet 16, Vordingborg. Første forløb har 8 mødegange og ligger hver anden tirsdag.

For nærmere information kontakt:
Jordemoder Trine Juul på tlf. 605 605 28 eller psykomotorisk terapeut Emilie Storm P tlf. 30 69 69 73.

Du finder kurset her





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.