Bogø Lokalråd bliver til Bogø Lokalforum

Af Bestyrelsen , Bogø & Farø Lokalforum
24. oktober 2019 15:42


Bogø Lokalråd bliver til Bogø Lokalforum
På Bogø Lokalråds generalforsamling onsdag den 23. oktober, var det ikke muligt at finde bestyrelsesmedlemmer nok. Thine Toft var den eneste der ønskede at fortsætte. Derudover indvilligede Lars Lejre i at opstille til bestyrelsen.
Det efterlod 3 ledige pladser i bestyrelsen for at kunne opfylde vedtægterne om 5-9 bestyrelsesmedlemmer. På opfordring fra Martin Graff Jørgensen blev der holdt 10 minutters tænkepause. Efterfølgende indvilligede yderligere 5 personer i, at opstille til bestyrelsen. Dette udelukkende med det formål, at bevare Bogø Lokalråd indtil den nye Nærdemokratimodel er endeligt på plads - og der så på dette grundlag, kan stiftes en ny forening med navnet "Bogø Lokalforum". Der er altså ingen af de fem personer der umiddelbart ønsker, at stille op til bestyrelsen i "Bogø Lokalforum".

Når den endelige Nærdemokratimodel ligger klar vil der efterfølgende blive indkaldt til stiftende generalforsamling i foreningen "Bogø Lokalforum". Når foreningen "Bogø Lokalforum" er stifter vil der samme dag efterfølgende være ekstraordinær generalforsamling i Bogø Lokalråd. Eneste punkt på dagsordenen vil være "Nedlæggelse af Bogø Lokalråd". De midler der vil være i Bogø Lokalråd vil blive overført til "Bogø Lokalforum".

Lykkes det ikke, at stifte "Bogø Lokalforum", ændrer det ikke på den planlagte nedlæggelse af Bogø Lokalråd.

Evt. spørgsmål kan rettes til mail bogoelokalraad@gmail.com.

Bestyrelsen ser ud som følger:
Martin Graff Jørgensen, Formand
Troels Dyhr Leighton, Kasserer
Jesper Heien, Sekretær
Thine Toft
Lars Lejre
Jørgen Møller
Kim Walther Pedersen





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.