AFLYST: Kursus - "Stemmens Kraft - med krop og sjæl"

Af Gitte Hansen
24. november 2019 11:08


Lene Skaarup. Foto: turdeat.dk
Kurset er aflyst. Der arbejdes på nye datoer i marts.

Der skal leges med stemmen og kroppen i lyd, tale og sang. Tanker og kontrol sættes på stand-by. Du inviteres til "Legestue for Voksne". Du får mulighed for at afprøve og udforske stemmen på en ny og for dig måske ganske ny måde. Din energi og glæde vil blive boosted - og begrebet "playfulness" kommer til at lyse og svinge.

Der improviseres gennem de menneskelige grundfølelser, forskellige arketyper, overdrivelse og volapyk. Du inviteres til at give slip og blive mere fri, styrke jordforbindelsen og nærvær med legebarnet i første række. Vi skal også lege med lidt tekst, så medbring ét vers eller omkvæd af en ikke svær sang på dansk eller engelsk, hvor du kan teksten "by heart". Lene arbejder ud fra, hvor du er netop her og nu og med gruppedynamikken.
Lene er årgang 1958 og har siden 2000 modtaget undervisning i Roy Hart stemmetræningsprincipperne hos diverse lærere både i Danmark og deres center i Frankrig. Derudfra har hun udviklet sit eget koncept - Turde At Turde - som hun har undervist efter siden 2007, både som gruppeforløb, workshops og enetimer. Derudover inddrager hun erfaringer fra improvisations- og klovnekurser. Lene arbejder i dybden med nænsomhed, lethed, nærvær og humor på en tryghedsskabende, omsorgsfuld og anerkendende måde. Hun er ikke terapeut, men gennem arbejdet med lyd, stemme og krop kan en terapeutisk effekt opnås.

Max. 8 deltagere på holdet.

Læs mere om hende på turdeat.dk/hvemerjeg.

Pris:
13 lektioner 800 kr.
Kurset er uden forplejning, der afsættes en kort pause til at indtage en let, medbragt frokost.

Tid og sted:
Fredag d. 10. januar 2020 kl. 18-21
Lørdag d. 11. kl. 10 – 15
Søndag d. 12. kl. 10 – 15
Bogø Forsamlingshus

Tilmelding:
Senest 3. januar 2020
Gitte Hansen
Tlf. 21 51 96 26





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.