Dagli´Brugsen Bogø er kåret som bedste butik

Pressemeddelelse Dagli´ Brugsen
27. januar 2020 16:06


Ulrik med pokal og diplom. Foto: KWP
Uddeler Ulrik Bonnerup og resten af teamet i Dagli´Brugsen Bogø er netop kåret som distriktets bedste butik på Coops årlige lederkonference i Fredericia.
Titlen som distriktets bedste Dagli`Brugs er kædens fineste anerkendelse af indsatsen i butikken, og er resultatet af en målrettet indsats for at holde en høj butiks- og servicestandard og være lokalområdets nærbutik.

Kåringen er kort sagt bevis på, at butikken gør tingene helt rigtigt.

Salgschef Michael Augustesen, DagliBrugsen, siger:
”Butikken har igennem længere tid udviklet sig flot på alle tal, men titlen som Årets Butik i distriktet handler om mere end tal. Kundernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel, er også faktorer som vægtes højt i vurderingen af butikkerne.”

I motivationen for kåringen af Dagli´Brugsen Bogø lyder det bl.a.:
”De gør ikke tingene svære end de er – Butikken har altid et højt niveau med fokus på frugt/grønt og kød. Samtidig er butikkens serviceniveau helt i top, og tilbagemeldingerne fra kunderne er at de sjældent går forgæves i Dagli´Brugsen Bogø. Udover disse ting gør butikken utroligt meget for at skabe liv og sammenhold i byen Bogø, ved at være tovholder på diverse arrangementer.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.