Stop Madspild – vi spiser (det) sammen #1

Af KWP , Bogø Portalen
31. januar 2020 16:31


Kjeld, Ulrik og Karen Margrethe. Foto: Heinrich Dick-Nielsen
For ikke længe siden blev det annonceret, at Karen Margrethe (KM) og Kjeld i samarbejde med Dagli´ Brugsen og Forsamlingshuset, puslede med et nyt spis-sammen-koncept. Navnet blev ”Stop madspild – vi spiser (det) sammen”. Torsdag den 30. januar 2020 var det så kommet til første fællesspisning i dette regi.
Som navnet antyder var idéen, udover at bringe folk sammen i hyggeligt selskab, at stoppe madspild. Det indebærer, at når Ulrik i Brugsen har varer der nærmer sig sidste salgsdato, kontakter han KM og Kjeld der afhenter varerne og gør dem klar til fryseren. Når der er nok mad til 40 personer inviteres til fællesspisning i Forsamlingshuset. Prisen pr. kuvert er 50 kr. - og det for to retter. Ikke underligt blev der hurtigt udsolgt.

Menuen bestod af tarteletter med høns i selleri og svampe, glaseret hamburgerryg med grøntsager og stegte kartofler og slutteligt kaffe og kage. Ulrik solgte vin og BogØl til kun 5 kr...

Efter spisningen spillede Annette og Uffe aka Dikkedar op til fællessang.

Det skal nævnes, at Bogø Vareservice henter og bringer dem der har svært ved selv, at fragte sig til Forsamlingshuset.

TAK til jer der bidrager - I er fantastiske.

Se billeder her





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.