Hvad skal vi med Bogø og Farø lokalforum

Af Benny Knudsen , Bogø & Farø Lokalforum
6. oktober 2020 21:45


Hvad skal vi med Bogø og Farø lokalforum
Bogø har mange foreninger, og det summer af aktivitet. Altid er der nye ideer og nogen til at gennemføre dem. Er der brug for et lokalforum?
Vi kan se fire områder, hvor vi kan komme ind.
1. Som et forum hvor foreninger og andre kan tale sammen.
2. Som initiativtager til nye aktiviteter. Vi tænker på, at det gamle lokalråd oprettede Hattedamslauget og Foreningen Sprøjtehuset.
3. Som initiativtager til drøftelser om Bogøs udvikling. Vi vil indkalde til møder for at forny udviklingsplanen, Søfartsøen Bogø.
4. Som bindeled mellem Bogø og Vordingborg kommune.

Vordingborg kommunes nye nærdemokratimodel er anderledes end den gamle. Den gamle havde fokus på samarbejde mellem lokalråd og lokalpolitikere. Den nye har fokus på samarbejde mellem lokalforum og kommunens administration.

For Bogø er det ligegyldigt, hvor kommunen lægger fokus. Vi har tradition for selv at finde ud af tingene og herudfra at skabe et godt samarbejde med kommunen.

Vi vil altså stå på skuldrene af det gamle lokalråd og videreføre de gode takter.

Det vil vi gerne drøfte bredt. Først med foreningerne den 28. oktober, her er alle dog velkomne. Dernæst med alle bogøere den 18. november, hvor vi tager udgangspunkt i Søfartsøen Bogø.

Med venlig hilsen

Bogø og Farø lokalforum





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.