Invitation til inspirerende kursus med Søren Østergaard

Af Folkeoplysningsrådet, Vordingborg Kommune
16. oktober 2020 06:35


Foto: Vordingborg Kommune
Kære forening

I inviteres til et inspirerende kursus med Søren Østergaard, hvor I får konkrete ideer og værktøjer til, hvordan I får flere unge i alderen 13-18 år til at engagere sig i foreningslivet. Det gælder både som deltagere i foreningernes aktiviteter, men særligt hvordan de unge inddrages i foreningernes organisatoriske arbejde eller projekter.

Folkeoplysningsrådet sætter de kommende år bl.a. fokus på hvordan foreninger kan gennemføre initiativer, hvor unge får lyst til at tage ansvar og deltage i arbejdet med at drive og udvikle foreningerne.

Der er plads til max 50 deltagere efter ”først til mølle princippet”, så tilmeld jer her på linket allerede i dag vordingborg.dk/kurser

Får vi for mange tilmeldinger, forbeholder vi os ret til at begrænse antallet af deltagere til to pr. forening.

Kurset afholdes torsdag den 5. november 18:30-21:30 i Festsalen, Iselingeskolen, Chr. Richardtsvej 33, 4760 Vordingborg.

De bedste hilsner
Folkeoplysningsrådet

Søren Østergaard har siden 1995 primært forsket i børn og unges hverdag og værdier, deres deltagelse i fritids- og foreningsliv, deres voksenrelationer, samt trivsel. I dag er han en af de mest kompetente foredragsholdere på området, og formår altid at give sine erfaringer og konkrete værktøjer videre til publikum.

Folkeoplysningsrådet er nedsat for at repræsentere den folkeoplysende aktivitet i Vordingborg Kommune. Det gælder det frivillige foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne). Formålet med Rådet er at styrke og udvikle samarbejdet mellem folkeoplysende foreninger og Vordingborg Kommune samt styrke det tværfaglige samarbejde i Vordingborg Kommune.

Kilde: Vordingborg Kommune





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.