Bogø´s julekalender - sammen, hver for sig

Af Team Julekalender 2020
26. november 2020 15:35


Bogø´s julekalender - sammen, hver for sig
Den 1. advent starter julekalenderen for 4. gang. Skal du være med? Det er GRATIS og slet ikke svært.

Eneste krav er, at du SKAL bo på Bogø, for at kunne være med i julekalenderen. Derudover handler julekalenderen om, at sprede den gode stemning af julehygge, som fredfyldt daler ned over Bogø i december.

Kalendergaverne som dagligt omdeles til vinderne, er venligst sponsoreret af lokale butikker, foreninger, lokale og firmaer på Bogø. Hjertelig tak for støtten og donationer.

I år kalder vi historien for "Balladen på Bogø badehotel" og foregår delvis i 1898 og i nutiden. Billeder, tegninger og spørgsmål bliver som altid ledsaget, af dagens hyggelige Haiku-digt. Svar på spørgsmålet og måske vinder du – så husk at tjekke, så du ikke går glip af din kalendergave. (Deltag i julekalenderen i de dage, som passer dig).

Find gruppen på Facebook: "Med julemusen rundt på Bogø” og se opslagene fra sidste års julekalender med Kalendermusen og venner.

Du er hjertelig velkommen.

Kalendermusen Bogø har fået ny profil på Facebook.

Her kan du dele al julerelateret hygge såsom julebilleder, juleannoncer, køb og salg af julesager - for eksempel for dig, som ikke kan komme på et julemarked i år med dit håndarbejde. Lav din egen virtuelle bod og skriv om du leverer eller om varen er en selvhenter. Husk venligst her, de gældende forholdsregler i forhold til afspritning af hænder, mundmaske og afstand ved levering.
Det er også i denne gruppe, hvor du kan finde en lille bod, med salg af store og små julemus.

Vi glæder os i denne tid - Team Julekalender 2020.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.